| "Trolltungang" - Læs om den fedeste tur so far nedenfor |
Fredag 28-08: Oslo-Odda
Aftenen før havde jeg været ovre ved tyske Sarah fra Outdoor linjen og låne et 4-personers telt, som endnu var meget vådt fra deres tur. Som det så ud på det tidspunkt var vi 11 mand der skulle afsted, men Sarah havde stort set trukket i land da hun ikke ville gå til toppen og ned samme dag.
Vi startede med at være 33 mennesker der var klar til at tage til Trolltunga, men i ugens løb faldt flere og flere fra pga. dårlige vejrprognoser.
Så vi endte med at være 7, der ville afsted, nu turen var planlagt: Ashley og Brian fra US, Joost og Tessa fra Holland, Elodie fra Canada (fransk del), Malene og mig. Så en god blanding, selvom vi er en rimelig homogen gruppe. Så jeg medbragte ikke Sarahs telt, da vi havde nok i 4p teltet fra Bislett og Malenes 3p fra hendes køkken.
Stod op ved 7-tiden for at pakke det sidste mad til turen, og mødtes så ellers med de andre på Kringsjå st. kl. 9.20 for at tage til Oslo S hvor vi skulle med bussen til Odda.
Mareike fra udvekslingsgruppen havde reserveret 33 siddepladser i bussen, som vi selvfølgelig regnede med var afbestilt. Så vi var lidt overraskede, da vi blev mødt af en norsk buschauffør, som ventede 33 personer til næsten at fylde en bus helt op. Han forstod ikke godt engelsk, og havde det svært med dansk, så der gik noget tid før han indså at vi var "gruppen på 33 mennesker", og det var de sjovt nok ikke så tilfredse med, eftersom de havde en bus klar udelukkende til os. Vi blev dog flyttet over i en anden og kom afsted.
Den 7 timer lange tur til Odda var meget smuk, og mine forventninger begyndt at stige noget.
Vi havde en enkelt pause undervejs hvilket var fint.
Af proviant til fredag havde de fleste medbragt sandwiches e.l. + mad fra dagen før. Til hikingturen om lørdagen var det primært tørmad (nødder, rosiner, chokolade etc.) og frugt. Derudover havde Malene og jeg splittet om jeg pakke pølser som vi håbede på at kunne grille lørdag aften.
Da vi ankom til Odda skulle vi finde et sted at slå lejr. Byen lå i en dal, og på vej derned med bussen var en fantastisk udsigt over en fjord omgivet af de norske bjerge og fjelde.
Byen lå ud til en havn ud til fjorden, hvor bussen satte os af. Der var en Narvesen (Seven-eleven agtig, lidt billigere), som var vores "supermarked", da vi ikke behøvede så meget. Derudover hjalp manden i butikken med at guide os til et camping område.
Vi fandt campingpladsen efter en times tid - men den lå kun ca. det halve fra byen. Vi betalte 100kr. hver for at slå lejr i to døgn, så det gjorde vi. Vi fandt et virkelig nice spot ud til en kæmpe sø, men på en lille bakketop, så der var ikke fare for at blive sindssygt vådt der.
Joost, Brian, Ashley og jeg lavede en konkurrence med de andre om at slå teltet først op - men vores typiske norske telt mod deres nemme telt gjorde ikke konkurrencen fair, og vi baksede noget tid før det kom op og stå.
Fredag aften stod på en gåtur langs søen og så ellers tilbage og spise om et bord ved campingpladsen som heldigvis var overdækket, da det begyndte at regne.
Ved 11-tiden kig vi i seng, for at være friske til den lange hike dagen efter.
Lørdag 29-08: Odda-Skjeggedal & Skjeggedal-Trolltunga + retur
Byen lå ud til en havn ud til fjorden, hvor bussen satte os af. Der var en Narvesen (Seven-eleven agtig, lidt billigere), som var vores "supermarked", da vi ikke behøvede så meget. Derudover hjalp manden i butikken med at guide os til et camping område.
![]() |
| Udsigt over Odda |
Vi fandt campingpladsen efter en times tid - men den lå kun ca. det halve fra byen. Vi betalte 100kr. hver for at slå lejr i to døgn, så det gjorde vi. Vi fandt et virkelig nice spot ud til en kæmpe sø, men på en lille bakketop, så der var ikke fare for at blive sindssygt vådt der.
Joost, Brian, Ashley og jeg lavede en konkurrence med de andre om at slå teltet først op - men vores typiske norske telt mod deres nemme telt gjorde ikke konkurrencen fair, og vi baksede noget tid før det kom op og stå.
![]() |
| Udsigt lige bagved teltet |
Ved 11-tiden kig vi i seng, for at være friske til den lange hike dagen efter.
Lørdag 29-08: Odda-Skjeggedal & Skjeggedal-Trolltunga + retur
Alarmen var sat til 6.00 efter en god nats søvn, som var noget varmere end ved Lille Åklungen - både pga. teltet og min sovepose liner, som lige varmer det ekstra. Jeg var udhvilet og klar til dagens udfordring.
Vi ville med den første bus nede fra byen til Skjeggedal som gik 7.30. Men da vi var ankom 7.20 var vi allerede for langt tilbage i køen til den lille shuttlebus som ikke kunne rumme mere end ca. 20 mennesker. Den næste gik oprindeligt først en time eller to efter, men da vi var en del der ventede, kom han tilbage lige efter og kørte os op til Skjeggedal - udgangspunktet for Trolltunga turen.
Der ventede os en 11km hiketur forude, i meget blandet terræn. Den første km var klart den hårdeste, fordi underlaget var glat meget af vejen, og så var det stejlt. Efter ca. 3 km mødte vi et plateau, og derfra var der kun kortere stejle områder, men en del steder skulle man gå på sten af forskellig størrelse og form, for at undgå mudder og vand. Så vi der havde taget de godt hikingsko på var noget bedre stillet end Brian og Elodie der kun havde fladesko. Det var dog sjovt at se kontrasten mellem de to; Brian gik lange ruter udenom de meget mudrede steder for at undgå at ryge i mudderet, mens Elodie det meste af tiden var i front og var ligeglad med mudderet. Denne stil fulgte jeg også efter lidt tid da mine sko alligevel blev våde som tiden skred frem.
Vi holdt nogle gode pauser inden for de første 3-4 km, og derefter gik vi det meste af turen videre. Bortset når vi gjorde holdt for at nyde udsigten. For det var et must. Det var ubeskriveligt smukt meget af vejen, og alle var glade for at være taget afsted - det var pengene og kræfterne værd!
Billedserie inden fortsættelse!
Vejret var da også med os indtil de sidste par km før Trolltunga, hvor det blæste vildt meget, og småregnede, så blev koldt allerede efter 5 minutters tid. Synet der mødte os var dog vildere end på billedet ved første øjekast, og jeg blev virkelig rundtosset af at se på "Troldetungen", med folk stående på, og siddende på kanten.
Da vi kom ned for at stå i kø til at få taget et billede derude var det dog langt fra så slemt, da den var relativt bred og skrånede opad. Så jeg overvejede et øjeblik at sætte mig på kanten, som Elodie og Ashley - men undlod, og havde det fint med den beslutning.
Jeg fik taget min nye Fjellräven fleece på deroppe og så kom vi ellers retur. Først bare 500m ca. inden vi stoppede for at spise, bag en kæmpesten. Derefter gik vi næsten resten af vejen uden stop, da vi gerne ville nå tilbage til bussen kl. 19.10. Det havde taget os fra ca. 5t at komme op, og vi skulle ned på 4,5 time, så det burde være muligt.
Igen tog Elodie styringen, med Joost og mig lige bagved det meste af vejen. Tessa var lidt mere utryg ved terrænnet og holdt sig bagerst meget af tiden.
Da vi ca. manglede 3km begyndte mine knæ, især det højre, at gøre ondt - delvist pga. et lille styrt da jeg gled på en sten, og dels pga. den hårde tur. Så især når vi gik nedad og man skulle tage ekstra fra. Man fandt hurtigt ud af at det ikke var smart at småløbe ned ad skrænter der var lidt lange, eller at hoppe steder man ikke helt kunne skimte overfladen på.
Trods knæet stak jeg lidt fra gruppen på den sidste 1,5km, da vi begyndte at være tidspressede, og fordi jeg gerne ville ned og hvile benene lidt.
Det sidste stykke var virkelig mudret, mere end på vej op, hvilket gjorde det sværere, især da der var en del mennesker.
Ruten var ikke vildt skånsom for hverken ankler eller knæ, hvis man ikke var varsom, og det var klart en af de hårdere hikingture jeg har prøvet, hvis ikke den hårdeste jeg har prøvet (der var nogle i mellemamerika).
Vi var nede i tide de fleste af os, men ikke godt nok til at komme med bussen. Så vi måtte vente i en times tid ved en cafe der var ved holdepladsen, med vanvittigt urimelige priser (80kr. for en lille kop suppe). Vi snakkede om turen og lavede vores kampråb: "DeezNuts"! Efter vi havde lavet sjov med den 15-årige amerikanske knægt som er "Running for President", med ca. 13% af stemmerne i North Carolina (selvom man skal være 35 for at være præsident).
Om aftenen lurede vi på om vi kunne grille pølserne på de griller der var på campingpladsen. Heldigvis var der gang i grillen og vi smed dem på, sammen med den norske Lompe. Jeg havde medbragt kort, og spillede kort tid, og snakkede ellers det meste af tiden. Malene og jeg grinede og lavede sjov med nogle danske efterskoleelever (gættede vi på det var), som var på tur samme sted.
Ordet "Moist" var relativt nyt eller ubenyttet for mig, så da jeg fandt ud af hvad det var, og i sammenhæng med snak om noget kage udbrød jeg: "Moist is Tasty?!", hvorved der blev grinet en del. Brians udtalelse "In American we say Christian", var også populær.
Vi ville have den tidlige bus dagen efter, så vi kom i seng fhv. tidligt.
Vi ville med den første bus nede fra byen til Skjeggedal som gik 7.30. Men da vi var ankom 7.20 var vi allerede for langt tilbage i køen til den lille shuttlebus som ikke kunne rumme mere end ca. 20 mennesker. Den næste gik oprindeligt først en time eller to efter, men da vi var en del der ventede, kom han tilbage lige efter og kørte os op til Skjeggedal - udgangspunktet for Trolltunga turen.
Der ventede os en 11km hiketur forude, i meget blandet terræn. Den første km var klart den hårdeste, fordi underlaget var glat meget af vejen, og så var det stejlt. Efter ca. 3 km mødte vi et plateau, og derfra var der kun kortere stejle områder, men en del steder skulle man gå på sten af forskellig størrelse og form, for at undgå mudder og vand. Så vi der havde taget de godt hikingsko på var noget bedre stillet end Brian og Elodie der kun havde fladesko. Det var dog sjovt at se kontrasten mellem de to; Brian gik lange ruter udenom de meget mudrede steder for at undgå at ryge i mudderet, mens Elodie det meste af tiden var i front og var ligeglad med mudderet. Denne stil fulgte jeg også efter lidt tid da mine sko alligevel blev våde som tiden skred frem.
Vi holdt nogle gode pauser inden for de første 3-4 km, og derefter gik vi det meste af turen videre. Bortset når vi gjorde holdt for at nyde udsigten. For det var et must. Det var ubeskriveligt smukt meget af vejen, og alle var glade for at være taget afsted - det var pengene og kræfterne værd!
Billedserie inden fortsættelse!
![]() |
| Efter 4,3km kom man ikke højere op |
![]() |
| Første hårde stykke i solen |
![]() |
| Malene beklager sig det første stykke |
| Første pause |
![]() |
| Leader Elodie |
Vejret var da også med os indtil de sidste par km før Trolltunga, hvor det blæste vildt meget, og småregnede, så blev koldt allerede efter 5 minutters tid. Synet der mødte os var dog vildere end på billedet ved første øjekast, og jeg blev virkelig rundtosset af at se på "Troldetungen", med folk stående på, og siddende på kanten.
Da vi kom ned for at stå i kø til at få taget et billede derude var det dog langt fra så slemt, da den var relativt bred og skrånede opad. Så jeg overvejede et øjeblik at sætte mig på kanten, som Elodie og Ashley - men undlod, og havde det fint med den beslutning.
| I made it! |
| WE made it! |
Igen tog Elodie styringen, med Joost og mig lige bagved det meste af vejen. Tessa var lidt mere utryg ved terrænnet og holdt sig bagerst meget af tiden.
Da vi ca. manglede 3km begyndte mine knæ, især det højre, at gøre ondt - delvist pga. et lille styrt da jeg gled på en sten, og dels pga. den hårde tur. Så især når vi gik nedad og man skulle tage ekstra fra. Man fandt hurtigt ud af at det ikke var smart at småløbe ned ad skrænter der var lidt lange, eller at hoppe steder man ikke helt kunne skimte overfladen på.
Trods knæet stak jeg lidt fra gruppen på den sidste 1,5km, da vi begyndte at være tidspressede, og fordi jeg gerne ville ned og hvile benene lidt.
Det sidste stykke var virkelig mudret, mere end på vej op, hvilket gjorde det sværere, især da der var en del mennesker.
Ruten var ikke vildt skånsom for hverken ankler eller knæ, hvis man ikke var varsom, og det var klart en af de hårdere hikingture jeg har prøvet, hvis ikke den hårdeste jeg har prøvet (der var nogle i mellemamerika).
Vi var nede i tide de fleste af os, men ikke godt nok til at komme med bussen. Så vi måtte vente i en times tid ved en cafe der var ved holdepladsen, med vanvittigt urimelige priser (80kr. for en lille kop suppe). Vi snakkede om turen og lavede vores kampråb: "DeezNuts"! Efter vi havde lavet sjov med den 15-årige amerikanske knægt som er "Running for President", med ca. 13% af stemmerne i North Carolina (selvom man skal være 35 for at være præsident).
Om aftenen lurede vi på om vi kunne grille pølserne på de griller der var på campingpladsen. Heldigvis var der gang i grillen og vi smed dem på, sammen med den norske Lompe. Jeg havde medbragt kort, og spillede kort tid, og snakkede ellers det meste af tiden. Malene og jeg grinede og lavede sjov med nogle danske efterskoleelever (gættede vi på det var), som var på tur samme sted.
Ordet "Moist" var relativt nyt eller ubenyttet for mig, så da jeg fandt ud af hvad det var, og i sammenhæng med snak om noget kage udbrød jeg: "Moist is Tasty?!", hvorved der blev grinet en del. Brians udtalelse "In American we say Christian", var også populær.
Vi ville have den tidlige bus dagen efter, så vi kom i seng fhv. tidligt.
Søndag 30-08 - Retur til Oslo
En mindre varm nat, hvor jeg frøs da vi nærmede os morgenen. Jeg havde ikke rigtigt nogle tørre bukser, så blev enig med mig selv om at det var bedst uden. Jeg tog dog sent skisokker på, som havde været smart fra starten.
Ashley havde fundet, at bussen kørte fra Odda kl. 7.50, men da vi så en bus mod Oslo køre forbi os da vi var ved Narvesen, håbede vi og regnede med at det var en anden. Det var det dog ikke, og vi måtte vente ca. 3 timer på den næste. Så Elodie, Tessa og jeg gik til en tankstation efter lidt tid og købte noget at spise.
Desuden så vi en DOUBLERAINBOW (klik på link) - den ene klart mest tydelig og enormt flot fordi den strakte sig over fjorden.
Hjemturen var stille de første timer da folk var trætte, men efter noget tid begyndte Elodie, Tessa og jeg (primært) at diskutere de politiske systemer - hvor Elodie sagde at nogle af deres politikere forsøger at efterligne den danske model, og vil længere væk fra den amerikanske, selvom de i forvejen har et mere socialt netværk end dem. Gratis sygesikring og langt billigere uddannelser ex.
Derudover sammenlignede vi landenavne og andre navne på hhv. fransk, hollandsk og dansk.
I metroen stødte vi på Alice og Camille som havde vandret rundt i 7-8 timer, og nu var på vej tilbage. Klokken var ca. 10.30 da vi var hjemme, og jeg var virkelig udkørt, og skulle i seng inden en ny dag begyndte med Neuromuskulær fysiologi fra kl. 8.15.
Fantastisk tur, som her står skrevet meget mere overfladisk end den egentlige oplevelse - jeg kunne bruge mange flere timer på beskrivelserne. Jeg håber at billederne kan understøtte fortællingen lidt!
En mindre varm nat, hvor jeg frøs da vi nærmede os morgenen. Jeg havde ikke rigtigt nogle tørre bukser, så blev enig med mig selv om at det var bedst uden. Jeg tog dog sent skisokker på, som havde været smart fra starten.
Ashley havde fundet, at bussen kørte fra Odda kl. 7.50, men da vi så en bus mod Oslo køre forbi os da vi var ved Narvesen, håbede vi og regnede med at det var en anden. Det var det dog ikke, og vi måtte vente ca. 3 timer på den næste. Så Elodie, Tessa og jeg gik til en tankstation efter lidt tid og købte noget at spise.
Desuden så vi en DOUBLERAINBOW (klik på link) - den ene klart mest tydelig og enormt flot fordi den strakte sig over fjorden.
Hjemturen var stille de første timer da folk var trætte, men efter noget tid begyndte Elodie, Tessa og jeg (primært) at diskutere de politiske systemer - hvor Elodie sagde at nogle af deres politikere forsøger at efterligne den danske model, og vil længere væk fra den amerikanske, selvom de i forvejen har et mere socialt netværk end dem. Gratis sygesikring og langt billigere uddannelser ex.
Derudover sammenlignede vi landenavne og andre navne på hhv. fransk, hollandsk og dansk.
I metroen stødte vi på Alice og Camille som havde vandret rundt i 7-8 timer, og nu var på vej tilbage. Klokken var ca. 10.30 da vi var hjemme, og jeg var virkelig udkørt, og skulle i seng inden en ny dag begyndte med Neuromuskulær fysiologi fra kl. 8.15.
Fantastisk tur, som her står skrevet meget mere overfladisk end den egentlige oplevelse - jeg kunne bruge mange flere timer på beskrivelserne. Jeg håber at billederne kan understøtte fortællingen lidt!




























Fantastiske billeder og virkelig dejlig og levende beskrivelse af dine oplevelser Chris. :-)
SvarSletTusinde tak! :-) Der er mere på vej. KH
SvarSlet