Powered By Blogger

fredag den 7. august 2015

Ankomst til NIH

Så er jeg i Oslo, og har fundet op til mit værelse i Kringsjå Studentby på 6. etage.
Et hyggeligt værelse, hvor der dog mangler en reol og en stol som er på de andre værelser. Derudover kan jeg ikke lukke vinduet helt i og der mangler batterier til røgalarmen. Ja, og så er køkkenet efterladt pænt klamt til os nyindflyttere. Her fik vi dog taget det værste. 
Ellers er her et skrivebord, en fin seng og et sengebord og sådan. Der kommer lidt billeder op snart. 

Ellers bor på min gang: en asiatisk fyr som er vældig begejstret for at gøre rent, en serbisk pige som virker lidt reserveret og to søde tyske piger. Generelt virker folk flinke og hjælpsomme og de fleste er lige flyttet ind, fra diverse studier i Oslo.  
Her er en kiwi tæt på (dyrt! Bortset fra dijon sennep og æg), en kiosk og Kringsjå Pub som er drevet af studerende ved NIH. Metrostationen og NIH er lige ved siden af mig.

Min mobil valgte pludselig ikke at ville lade da jeg kom herop, så står uden mobil indtil jeg forhåbentlig får tilsendt min nye snart. 

I morgen skal vi mødes med alle de andre udvekslingsstuderende på uni, hvorefter vi skal lave nogle aktiviteter og ellers over på Kringsjå Pub om aftenen. 

Skal på udkig efter gode løberuter i nærheden - her er i hvert fald godt kuperet! 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Du er velkommen til at smide en kommentar, eller stille spørgsmål :)